GN Hearing, Google og Cochlear har i samarbejde udviklet en ny åben specifikation til understøttelse af streaming til høreapparater til fremtidige versioner af Android-enheder.
Dette nye teknologisamarbejde muliggør et bredt spektrum af direkte streaming fra Android-telefoner og -tablets til høreapparater og høreimplantater. GN Hearing og Cochlear er de første virksomheder, der understøtter den nye teknologi, og som tilbyder denne løsning.
Hvis du bruger Beltone Amaze, har du ikke længere brug for tilbehør til at streame lyd fra din Android-enhed til dine høreapparater. Vi håber, at dette giver flere muligheder for at ringe til venner, lytte til musik og nyde fordelene ved fantastisk lyd.
Et team bestående af ingeniører fra GN Hearing, Google og Cochlear har i de seneste to år samarbejdet om at udvikle denne nye teknologi baseret på en høreapparatspecifikation, der er udviklet i fællesskab: Audio Streaming for Hearing Aids (ASHA) på forbindelsesorienterede Bluetooth Low Energy-kanaler.